Grundydelser

Grundydelser

 

Grundydelser forstås som de ydelser Sundhedsstyrelsen og dansk tandlæge/tandplejer forening fastsætter priserne på. Disse ydelser er også kendt som overenskomstbestemte ydelser.

 

Eksempler på disse ydelser kan være den halv/helårlige undersøgelse, oversigts røntgenbilleder og tandrensning.
Hos Tandlægehuset Hedevej bliver de forebyggende undersøgelser og tandrensninger foretaget af tandplejeren, da hun er ekspert i netop det område.

 

Hvorfor er vigtigt at få foretaget en tandrensning ? 

 

Tandsten og belægninger kan give anledning til sygdom i munden, i form af huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse eller parodontose. Ved en tandrensning forebygger du sygdom i munden i at opstå, eller behandler sygdom som allerede er opstået.
Ud fra både et sundhedsmæssigt samt et økonomisk perspektiv, kan det derfor svare sig at få foretaget regelmæssig kontrol og tandundersøgelse, jævnfør anbefalingerne fra din tandlæge eller tandplejer.

 

GRØN, GUL ELLER RØD PATIENT?

 

Hvor ofte at det er nødvendigt at få foretaget en undersøgelse og tandrensning, vurderes individuelt ud fra hvor god du er til at holde dine tænder rene samt indtagelse af forskellige medikamenter samt systemiske sygdomme så som diabetes.
Har du en helt sund mund, og er god til at børste tænderne samt rense mellem tænderne med tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikker, behøver du typisk kun at få foretaget en tandrensning en enkelt gang om året.

 

Har du derimod aktiv sygdom i munden, såsom huller eller tandkødsbetændelse, vil vi anbefale en tandrensning hyppigere.
Hvor ofte en tandrensning vil være nødvendigt, vurderes fra gang til gang sammen med din tandplejer og tandlæge. Mange mennesker har tidligere gået fast til tandlæge hvert halve år, men med de nye gældende retningslinjer fra sygesikringen, skal alle vurderes individuelt fra gang til gang.
Det kan betyde at nogen skal komme lidt hyppigere og nogle sjældnere. Forhåbentlig vil mange også opleve, at de ved at opnå en bedre mundhygiejne, kan mindske behovet for tandrensning. Dermed vil man ideelt set skulle komme lidt sjældnere hos tandplejeren eller tandlægen.
Er du i tvivl om hvilken gruppe du tilhører eller har andre sprøgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.